Servicebetingelser

Følgende servicebetingelser er gældende ved køb af alle former for produkter, ydelser og services på Tawfek.dk

Tawfek PMV.
 Skovvej 51
 4291 Ruds-vedby
 CVR: 42572926

Generelt

Tawfek PMV. (“Tawfek”) udbyder på hjemmesiden https://tawfek.dk en række produkter i form af ydelser og services, der indebærer hosting af webhotel, VPN, Virtual Private Server (VPS) samt domænesalg (Samlet herefter benævnt ”ydelser”).

Disse servicebetingelser (“aftale”, “aftalen”) er en aftale imellem Tawfek og dig som kunde. Kunden er den juridiske enhed, der via https://tawfek.dk køber én eller flere ydelser hos Tawfek og i den forbindelse accepterer disse servicebetingelser.

Denne aftale beskriver de generelle servicevilkår og betingelser for din brug af de ydelser, der stilles til rådighed af Tawfek. Ved at bruge ydelserne, accepterer du at være bundet af denne aftale. Såfremt du ikke accepterer at overholde vilkårene i aftalen, er du ikke autoriseret til at bruge eller få adgang til ydelserne.

Med mindre andet klart fremgår af beskrivelsen for den pågældende ydelse, må Tawfek’s ydelser alene anvendes af kunden, til kundens interne brug og ikke videresælges til tredjemand.

Ved domænebestilling erklærer kunden, at brugen af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning.

Accept af servicebetingelser

Disse servicebetingelser er vedtaget, når de accepteres af kunden i forbindelse med et onlinekøb, fortsat aktivt benytter sig af de købte ydelser, eller såfremt Tawfek på et andet grundlag er i stand til at dokumentere, kunden har accepteret at være bundet af servicebetingelserne.

Indgåelse

Ved oprettelse og køb af ydelser forpligter kunden sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer og telefonnummer. Virksomheder og selskaber er forpligtede til at opgive virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer.

Aftalen mellem kunden og Tawfek træder i kraft ved kundens modtagelse af ordrebekræftelse.

Med mindre andet fremgår af beskrivelsen af den pågældende ydelse, køber kunden ydelserne i en forudbetalt abonnementsperiode.

Ibrugtagning og reklamation

Kunden anses for at have taget en ydelse i brug, når kunden har modtaget de nødvendige logininformationer fra Tawfek.

Reklamation over eventuelle fejl og mangler skal være modtaget af Tawfek senest 10 hverdage efter at kunden har modtaget login information.

Er der mangler ved en ydelse, har Tawfek ret til at vælge, hvordan fejlen/manglen rettes, herunder via en opdatering, ved hjælp af en work-around, eller ved at kunden flyttes til et andet driftsmiljø.

Login

Kunden får adgang til sine købte ydelser hos Tawfek via et unikt login, der fremsendes i en velkomst e-mail til den af kunden oplyste e-mailadresse eller som kunden selv har oprettet gennem hjemmesiden. Kunden har mulighed for at opdatere sine logininformationer.

Ansvaret for ethvert brug af de tilsendte logininformationer påhviler alene kunden inklusiv alle former for ændringer af kundens ydelser, der udløser merbetaling fra kunden til Tawfek.

Ændring af kundeoplysninger

Såfremt kunden flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund bliver ukorrekte, skal kunden straks opdatere sine oplysninger. Ansvaret for ethvert brug af de tilsendte logininformationer påhviler alene kunden inklusiv alle former for ændringer af kundens ydelser, der udløser merbetaling fra kunden til Tawfek. Ansvaret for ethvert brug af de tilsendte logininformationer påhviler alene kunden inklusiv alle former for ændringer af kundens ydelser, der udløser merbetaling fra kunden til Tawfek forbeholder sig ret til at ophæve aftalen, såfremt de ændrede oplysninger medfører en væsentlig ændring af aftaleforholdet mellem kunden og Tawfek. Kunden har ansvaret for, at Tawfek modtager alle relevante ændringer.

Kommunikation

Tawfek har ret til at anvende kundens e-mailadresse til alle former for kommunikation. Dette indebærer eksempelvis servicemeddelelser, påkrav, rykkere, nyheder og information om andre ydelser udbudt af Tawfek.

Ydelser

Beskrivelsen af alle ydelser, som Tawfek leverer, findes på https://tawfek.dk. Beskrivelserne af de enkelte ydelser kan løbende opdateres og ændres af Tawfek, men alene med virkning for fremtidige køb. I forhold til kunden har Tawfek mulighed for at ændre på vilkårene for eller indholdet af de ydelser, kunden har købt adgang til.

Pris, forudbetalingsinterval, indhold og serviceniveau fremgår af beskrivelsen for hver enkelt ydelse.

Kunden accepterer, at samtlige ydelser ikke er egnet til at opbevare særlige kategorier af personoplysninger i, med mindre Tawfek udtrykkeligt har anført dette i beskrivelsen for den pågældende ydelse.

Kunden er selv ansvarlig for, at den valgte ydelse opfylder kundens behov.

Tawfek’s levering af de i tilbuddet indeholdte ydelser kan indbefatte brug af underleverandører. Tawfek træffer selv afgørelse herom, herunder hvilke underleverandører der kan komme på tale. Tawfek afregner selv med eventuelle underleverandører.

Fortrydelsesret

Kunden accepterer ved bestilling af specialtilrettet ydelse såsom webhotel/hosting, at fortrydelsesretten bortfalder jvf. Forbrugeraftalelovens §12.

Dog tilbyder Tawfek tilfredshedsgaranti, tilfredshedsgarantien overgår ovennævnte bortfaldelse – de første 30 dage – medmindre andet specifikt fremgår på en ydelse.

Registreringsgebyr

Ved registrering af nye domæner hos DK-Hostmaster betaler kunden/registranten omkostninger i form af en årsafgift, der opkræves ved køb af .dk-domænet. Kunden har i forbindelse med registreringen pligt at meddele Tawfek en gyldig e-mailadresse, der kan anvendes ved udsendelse af faktura. 

Domæneregistring sker genenm en tredjepart som behandler dine data.

Oppetidsgaranti

Som anført på tawfek.dk garenteres der en oppetid på 99,9%. Oppetiden måles af en 3. part med 3 minutes intervaller – alle timer i døgnet. Det er med hjemmel i procenten anført på status.tawfek.dk & tawfek-dk-1.betteruptime.com at Tawfek modregner evt. downtime. Du vil som kunde modtage en mail ifm. med en evt. godtgørelse, som beskriver hvordan du modtager pengene. Typisk modtager du penegene gennem samme betalingsform som du benyttede ved dit køb.

Support og serviceydelser

I Tawfek’s standardydelser indgår support via e-mail og supportsystem, der ydes efter døgnet rundt. Tawfek garanterer at svare inden for et døgn fra modtaget besked.

Kundens forpligtelser

Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning.

De nedenstående brugsscenarier af Tawfek’s ydelser er ikke tilladte og anses som alvorlige overtrædelser af servicebetingelserne, der jf. afsnittet om ‘Ansvar og ansvarsbegrænsning’ kan medføre pålægning af gebyr samt lukning af kundens adgang til vores ydelser. Gentagne overtrædelser vil potentielt føre til en øjeblikkelig lukning af kundens ydelser og opsigelse af samtlige aftaler indgået mellem kunden og Tawfek. Dette vil dog aldrig foregå, uden Tawfek kontakter kunden og oplyser om grundlaget herfor, såfremt dette er muligt.

Det tillades ikke, kunden benytter vores ydelser til:

  • nogen form for kriminel aktivitet inklusiv cyberkriminalitet såsom forsøg på ulovlig indtrængning i netværk, port-scanning, mailbombning og lignende.
  • krænkelse af alle former for tredjemands-rettigheder inklusiv ophavsretlige og andre immaterielle rettigheder.
  • udsending af masse-e-mails samt udsending af spam.
  • spredning af vira.
  • trusler eller chikane mod enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder.
  • overtrædelse af moms- og skattelovgivningen.

Tawfek har ret til at scanne kundens ydelser for krænkende materiale.

Såfremt kundens brugsmønster af ydelserne er til gene for andre af Tawfek’s kunder, forbeholder Tawfek sig retten til at lukke eller begrænse kundens adgang til ydelserne.

Modtager Tawfek en henvendelse om, kunden har anvendt og/eller anvender ydelserne i strid med ovenstående, vil Tawfek igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt kunden efter Tawfek’s opfattelse, har overtrådt servicebetingelserne. Såfremt Tawfek på baggrund af denne undersøgelse kan konkludere, kunden har krænket servicebetingelserne, har Tawfek ret til at lukke for kundens adgang til samtlige ydelser.

Lukning af en ydelse i tilfælde af én eller gentagne overtrædelser af servicebetingelserne vil fortsætte, indtil Tawfek har sikret sig, kundens brug af ydelserne ikke længere overtræder servicebetingelserne. Tawfek er berettiget til at udlevere information om kundens navn, adresse og telefonnummer til myndigheder og lign.

Opsigelsesbetingelser, lukning af adgang og ophør

Aftalen om brug af en ydelse kan af kunden bringes til opsigelse med 30 dages skriftligt varsel for ydelser med månedlig fornyelse. Øvrige abonnementsperioder kan opsiges inden næste fornyelse.

Kunden kan også opsige abonnement gennem vores hjemmeside, her er der ikke krav om tidsanlagt varsel

Tawfek kan bringe brugen af en ydelse til ophør med en varsel på 3 måneder.

Tawfek har altid uden varsel ret til at forestå lukning af kundens adgang til en ydelse, såfremt:

  • at kunden ikke har betalt skyldige beløb for leverede ydelser ved forfald af disse.
  • at kunden har anvendt ydelserne i strid med servicebetingelserne jf. afsnittet ”Kundens forpligtelser” eller på anden vis overtrådt Tawfek ’s servicebetingelser.
  • at Tawfek  har sendt en rykker til kunden. Beslutter Tawfek i denne forbindelse at lukke for den berørte ydelse, vil adgangen til ydelsen først blive genetableret, når kunden har betalt samtlige skyldige beløb. Tawfek forbeholder sig i denne forbindelse ret til at pålægge kunden et gebyr for lukningen.

Ansvar og ansvarsbegrænsning

Kunden er alene ansvarlig for enhver brug af ydelser, der stilles til rådighed for kunden af Tawfek. Dette indebærer ansvar for adgang til ydelserne samt til de applikationer og det data, kunden benytter og lagrer via ydelserne i kundens databaser samt opdateringer, ændringer og sletninger i kundens applikationer og data.

Kundens applikationer indebærer software inklusiv hjemmesider vendt mod kunden eller kundens brugere og kunder, der driftes via ydelser stillet til rådighed af Tawfek, men ikke udbydes som en delt service af Tawfek.

Kunden forpligter sig til løbende at forny og opdatere licenserne samt friholde Tawfek for ethvert krav, der måtte opstå som følge af manglende eller utilstrækkelige licenser.

Kunden forpligter sig til at friholde Tawfek for ethvert krav og enhver omkostning, Tawfek måtte blive påført som direkte konsekvens af kundens brug af ydelserne inklusiv, men ikke begrænset til kundens overtrædelse af disse servicebetingelser.

Tawfek er ikke ansvarlig for kundens manglende adgang til ydelserne, der skyldes:

  • problemer med kundens egne applikationer forårsaget af eksempelvis fejlbehæftede opdateringer, manglende opdateringer og vedligeholdelse, manglende understøttelse af og adgang til konfiguration mv.
  • unaturlig mængde af trafik
  • alle andre forhold af ekstraordinær karakter (force majeure) – eksempelvis sabotage, eksplosioner, brand, krig, lockout mv. – som Tawfek eller vores underleverandører ikke står til ansvar for, og man ikke ved aftalens indgåelse med rimelighed kunne eller burde have forudset og endsige burde have undgået eller overvundet.

Kunden bærer selv ansvaret for rettidig betaling for og fornyelse af domæner anvendt i forbindelse med ydelserne. Ved opsigelse ydes ikke refusion for indkøb og fornyelse af domæner.

Tawfek er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, men kan ikke på nogen måde sættes til ansvar for kundens tab som følge af direkte, indirekte eller følgeskader, herunder driftstab, tab relateret til cyberkriminalitet, tab af forventet avance, tab af data, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, uvedkommendes adgang til systemet, tekniske nedbrud, fejl i opsætning af hjemmeside eller lignende følgeskader relateret til anvendelsen af ydelsen eller manglende funktioner i ydelsen.

Overdragelse af kundeforhold

Tawfek kan frit overføre hele kundeforholdet til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra kunden (såfremt det ikke giver nogen form for ulempe til kunden).

Webhotel

Webhotelpakker løber som udgangspunkt i 1 måned, med mindre andet er skriftligt aftalt. Ved nye kunder faktureres én måned fremadrettet. Kunden har selv ansvaret for at opsige tidligere hostingaftaler ved andre udbydere. Hver måned fornyes webhotelpakker automatisk til en ny periode af samme længde, medmindre andet er aftalt.

Trafik

Medmindre andet står anført i beskrivelsen af en pågældende ydelse, leveres alle ydelser som udgangspunkt med ubegrænset trafik. Tawfek har dog til enhver tid ret til, uden varsel, at begrænse kundens ydelse og/eller trafik til og fra kundens applikationer jf. gældende regler beskrevet i Kundens forpligtelser.

Plads

Ydelserne sælges med den mængde diskplads, der fremgår af beskrivelsen for den pågældende ydelse. Det er kundens ansvar at tilkøbe yderligere diskplads i god tid, inden diskpladsen er opbrugt, ved at opgradere til en større ydelsespakke med mere diskplads inkluderet – eller ved at anmode om mere diskplads ved at kontakte os.

Priser og deres regulering

De til enhver tid gældende priser for vores ydelser kan ses på Tawfek’s hjemmeside, tawfek.dk.

Tawfek’s priser er angivet i danske kroner eksl. moms. De oplyste priser er gældende i abonnementsperioden fra kundens køb.

I forbindelse med oprettelse af en ydelse, kan kunden blive pålagt et oprettelsesgebyr. Størrelsen på det eventuelle oprettelsesgebyr er anført ved den enkelte ydelse.

Tawfek’s priser kan reguleres løbende i tilfælde af, der opstår en stigning i driftsomkostningerne. Herudover kan Tawfek regulere de aftalte priser ved førstkommende fornyelse af et abonnement. Prisreguleringer vil blive offentliggjort på Tawfek’s hjemmeside, tawfek.dk, og det er kundens eget ansvar at holde sig orienteret herom.

Betaling og betalingsbetingelser m.v.

Tawfek sender alle fakturaer og rykkere m.v. til kunden via e-mail. Bestilte ydelser betales i forbindelse med gennemførsel af ordren.

Tawfek kan opkræve rykkergebyrer, såfremt der udsendes rykkere til kunden på baggrund af manglende betaling. Ved for sen betaling kan Tawfek pålægge betalingen morarente i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser herom.

I tilfælde af manglende betaling ophæves alle garantier i form af servicemål, oppetid, responshastighed, ret til support mv. Herudover har Tawfek , såfremt der ikke modtages betaling efter udsendelse af rykker 1, ret til uden yderligere varsel at lukke for kundens adgang til ydelserne. Kundens adgang til ydelserne vil først blive reetableret, når kunden har betalt alle skyldige beløb. Udebliver rettidig betaling, har Tawfek uden varsel ret til permanent at lukke for kundens adgang, modregne i en eventuel forudbetaling samt opkræve et års ekstra betaling som sikkerhed for fremtidig rettidig betaling.

Sikkerhed og backup

For webhoteller gælder det, at Tawfek jævnligt backer up – den anslåede frekvens er ca. en gang om ugen. Har du tilkøbt ekstra storage sørger du selv for at backup.

For VPS-ydelser gælder det, at ingen sikkerheds- eller backupfunktioner stilles til rådighed af Tawfek . Det vil derfor være kundens eget ansvar at sørge for eventuelle backup- og sikkerhedsløsninger. Dette følger af produktets natur.

Ved sikkerhedsbrud

Alle vores ydelser er sikrede bag højteknologiske firewalls og sikkerhedsforanstaltninger. I tilfælde af sikkerhedsbrud forbeholder Tawfek sig ret til at lukke forbindelsen og datastrømmen til/fra kundens købte ydelse indtil sikkerheden er genetableret. Kunden kompenseres, jf. vores oppetids regelment – i den tid, kundens ydelse er utilgængelig.

Såfremt én af kundens hostede applikationer eller mailkonti udsættes for angreb, forbeholder Tawfek sig ret til at lukke forbindelsen og datastrømmen til/fra det den pågældende applikation eller mail uden varsel. Forbindelsen og datastrømmen vil i sådanne tilfælde først blive genåbnet, når sikkerheden er genetableret. I disse tilfælde kompenseres der ikke imedens kundens ydelse er utilgængelig.

Tvister og værneting

Kunden erklærer sig bekendt med Tawfek’s servicebetingelser. Tawfek forbeholder sig ret til at foretage ændringer i servicebetingelserne uden forudgående varsel, der vil blive offentliggjort på Tawfek’s hjemmeside, Tawfek.dk. Det er kundens eget ansvar at holde sig orienteret herom. Større ændringer vil blive meddelt via. mail.

Datarettigheder og logning

Tawfek har ingen rettigheder til kundens data bortset fra retten til at anvende dem til statistiske og driftsmæssige forhold i anonymiseret form.

Tawfek tilgår normalt udelukkende kundens ydelser, applikationer og data efter udtrykkelig forudgående aftale med kunden.

Alle vores data & privatlivsbetingelser kan findes her

Tavshedspligt

Tawfek’s personale og underleverandører er underlagt ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, de måtte få kendskab til i forbindelse med etableringen, driften og afviklingen af denne aftale.

Tavshedspligten omfatter dog ikke videregivelse af informationer med skriftlig tilladelse fra den beskyttede part eller videregivelse, der kræves af en offentlig myndighed i henhold til gældende lovgivning.

En tilsvarende tavshedspligt pålægges kundens personale og andre samarbejdspartnere i relation til forhold om både Tawfek og vores andre kunder.

Tawfek forpligter sig på ikke at offentliggøre information omkring indgåede aftaler uden kundens forudgående samtykke. Tawfek er dog berettiget til at nævne kunden som reference, medmindre andet er skriftligt meddelt.

En undtagelse af ovenstående er aftaler indgået på underskriv.tawfek.dk; disse er som udgangspunkt offenligt tilgængelige, og bliver kun taget ned efter konkret vurdering,

juli 2021